Få penge for din Mac på 48 timer!

Vilkår og betingelser

1. Generelle/almindelige betingelser

"mac2cash.dk" er et handelsselskab under LOGICBOARD.dk ApS, Amagerbrogade 156, 2300 København S. Telefon 50204000. mac2cash afhenter kun varer fra adresser i Danmark. Da afhentninger og køb er juridisk bindende kontrakter, skal du være mindst 18 år for at sælge enhver form for apparat til mac2cash.dk. Du skal være den juridiske ejer af de varer du sælger. Enhver vare der viser sig at være stjålet, og enhver svigagtig eller kriminel aktivitet, vil blive indrapporteret til de relevante myndigheder. mac2cash.dk registrerer brugeres IP adresser og kan blokere IP adressers adgang til hjemmesiden til brug ved kvalitetskontrol. Ønsker du ikke din IP adresse registreret har du ret til at afslå at bruge vores service og hjemmeside.

2. Online tilbud

Tilbud genereret af mac2cash.dk’s hjemmeside er præcist udregnet på basis af informationer afgivet af brugeren og er kun gyldig for varer med det givne serienummer, hvis varens tilstand og tilbehør svarer til afsenderens angivne oplysninger, når det kommer mac2cash.dk i hænde. Medmindre det udtrykkeligt er accepteret af LOGICBOARD.dk ApS, er alle tilbud genereret af mac2cash.dk hjemmesiden, kun gældende for produkter som indeholder alle deres interne komponenter og dele, og disse dele skal være enten originale dele fra den enkelte enhed, eller dele som er blevet monteret i forbindelse med en tidligere reparation. Tilbud er ikke gyldige for produkter som mangler interne dele, eller for produkter som er samlet af defekte dele fra andre produkter. Værdien af et tilbud genereret af mac2cash.dk hjemmesiden for en given enhed kan ændre sig over tid og er kun gyldig, når tilbuddet er blevet accepteret af brugeren online. Tilbuddet er herefter gyldigt i en periode på 14 dage. Når tilbuddet accepteres online bliver tilbuddet og de opgivne oplysninger registreret, vist på skærmen og sendt via e-mail til brugerens oplyste e-mailadresse. mac2cash.dk behandler ikke krav der lyder på, at brugeren er blevet tilbudt en anden pris ved tilbuddets accept. Det er brugerens ansvar at undersøge hvorvidt prisen vist på skærmen stemmer overens med prisen angivet i bekræftelsesmailen, og at kontakte mac2cash.dk før afhentning af varerne hvis det ikke er tilfældet.

3. Krav til indpakning

Det er udelukkende afsenders ansvar at varer sendt til eller afhentet af mac2cash.dk er pakket hensigtsmæssigt til fragthåndtering og forsendelse. Generelt er fabrikantens originale indpakning og tilhørende indsatser den bedste indpakning, og dette skal betragtes som et mindste krav til indpakning og beskyttelse. I tilfælde hvor originalemballagen ikke længere er til rådighed, skal en kraftig kasse af dobbeltpap uden skader benyttes. Kassen skal være så stor, at der er 10 centimeters hulrum mellem varen og alle kanter, top og bund af kassen. Al øvrig plads i kassen skal fyldes med blødt indpakningsmateriale så varen ligger fast under transporten. Ideelt bør bobleplast eller skumkugler benyttes til at fylde kassen, men ved lettere varer som bærbare computere kugler af avispapir ofte være tilstrækkeligt. Mangler du en transportkasse kan mac2cash.dk sende dig en for 300 kr. der betales forud. Dette beløb er et gebyr som dækker omkostninger forbundet med administration samt pakning og transport af emballagen. Kontakt os venligst for at arrangere dette. Kassen skal lukkes med kraftigt transport tape eller gaffatape, så varerne ikke er let tilgængelig under transporten. Har du spørgsmål eller problemer med kravene til indpakningen bedes du venligst kontakte os.

4. Afhentning

Afhentning kan kun ske fra mandag til fredag med undtagelse af helligdage. I sjældne tilfælde er det ikke muligt for fragtservicen at afhente varen på specifikke adresser i yderområder. Tidspunktet for afhentning kan ikke specificeres og det er afsenders ansvar, at varerne er klar til afsendelse samt at nogen er til rådighed til at overdrage varerne på den angivne adresse mellem klokken 9 og 17.30 på dagen for afhentning, Der opkræves et gebyr på 300 kr. for mislykkedes afhentningsforsøg, som skyldes, at pakken ikke er klar til afsendelse, ikke ifølge fragtservicen er pakket ifølge ovenstående retningslinjer eller at der ikke er nogen hjemme på den oplyste adresse. For mislykkedes afhentningsforsøg som følge af, at der ingen er på den angivne adresse til at overlevere pakken, at varen ikke var klar til afhentning eller at fragtservicen vurderer, at varen ikke er pakket tilstrækkeligt opkræves et gebyr på 300 kr. ved standard afhentninger, og 500 kr. per mislykkedes afhentning ved pakke- og bytteservice. Pakke- og bytteservice bruges ved store eller tunge afhentninger, hvor fragtmanden må medbringe en speciel kasse fra mac2cash.dk og dermed må assistere med at pakke varen.
Påløbende omkostninger som følge af mislykket afhentning fratrækkes ethvert beløb udbetalt til afsender for varerne eller modregnes afsender i det tilfælde, at ingen endnu betaling er udbetalt for varerne.
mac2cash.dk forbeholder sig retten til at annullere enhver aftale efter et eller flere mislykkede afhentningsforsøg der skyldes afsender.

5. Skade under transport

Da det udelukkende er afsenders ansvar at varernes indpakning er tilstrækkelig til transport jf. afsnit 1, kan hverken mac2cash.dk eller fragtselskabet holdes ansvarlige for nogen form for skade der ville ske på varerne under transporten, med undtagelse af nedenstående grunde, og tilstanden af varerne ved modtagelse betragtes som tilstanden af varerne ved afsendelse. Ved beskadige varer vil der enten blive betalt en rate tilpasset til skaden, eller varerne vil blive returneret til afsender mod et forudbetalt administrations- og forsendelsesgebyr. Gebyret vil være 350 kr. ved standard forsendelser og 550 kr. ved pakke- og bytteservice jf. afsnit 4.
Den eneste undtagelse til ovenstående, er i tilfælde hvor indpakningen anses som passende af mac2cash.dk og skaden synligt er sket som følge af ekstrem fejlhåndtering under transporten som kan forklare den pågældende skade på varerne. I dette tilfælde vil mac2cash.dk udbetale hele noteringskursen for varerne som hvis der ingen skade var sket.

6. Tyveri eller tab under transport

I det usandsynlige tilfælde, at varer hentet af mac2cash.dk’s fragtservice kan bevises at være gået tabt eller stjålet under transporten, vil mac2cash.dk udføre indledende undersøgelser i samarbejde med fragtservicen for at bekræfte GPS afhentningen, bevægelse og vægt data, og hvis dette stemmer, vil mac2cash.dk udbetale det oprindelige pristilbud.

7. Undersøgelse/eftersyn

Ved modtagelsen vil mac2cash.dk’s kvalificerede teknikkere øjeblikkeligt gennemgå en fuldstændig undersøgelse og test af varerne, for at efterprøve om den funktionelle tilstand, den kosmetiske tilstand samt alt inkluderet tilbehør svarer til de oplysninger givet ved det originale tilbud. Er der ingen betydelig afvigelse fra de angivne informationer vil betalingen blive godkendt og udbetalt via den valgte betalingsmåde. Enhver afvigelse fra de angivne informationer vil øjeblikkeligt ophæve alle forpligtelser mac2cash.dk har i forhold til overholde tidsrammen for udbetalingen. Afsenderen vil omgående blive underrettet og en tid vil blive afsat til en sekundær, dybdegående vurdering ud fra hvilken et revurderet tilbud vil blive givet på basis af tilstanden af de modtagne varer. Afsenderen kan herefter vælge at acceptere det revurderede tilbud eller vælge at få varerne returneret vedlagt en diagnosticeringsrapport, mod et forudbetalt gebyr på 700 kr., der dækker indkomne og udgående fragtomkostninger samt teknikerens arbejdstid ved undersøgelse og test af varerne.

8. Udbetaling

Udbetaling for fuldt funktionsdygtige varer vil ske indenfor en arbejdsdag fra modtagelsen på betingelse af, at varerne er i den stand som afsender har angivet. Ved varer der erklæres defekte kan det tage op imod en arbejdsdag yderligere før betalingen igangsættes. mac2cash.dk benytter UPS til afhentning og forsendelse med en 'levering næste arbejdsdag' aftale, hvilket betyder, at betalingen typisk vil igangsættes indenfor to arbejdsdage fra afhentningsdagen. mac2cash.dk kan dog ikke holdes ansvarlige for forsinkelser der skyldes fragtfirmaet. ”Arbejdsdage” er defineret som mandag til fredag med undtagelse af heligdage. Har afsender anmodet om betaling via PayPal og angivet en gyldig e-mailadresse vil igangsættelse af betalingen betyde, at betalingen vil være afsender i hænde indenfor to arbejdsdage (48 timer) fra afhentningsdagen, med forbehold for tidligere definerede undtagelser. Har afsender valgt af modtage betaling via check vil igangsættelsen af betalingen være tidpunktet hvor checken indleveres til forsendelse ved Post Danmarks B-post. mac2cash.dk er ikke ansvarlig for Post Danmarks leveringstid og denne leveringsperiode er derfor uden for nogen form for binding af tiden for udbetalingstidspunktet.

9. Indsendt data

Al information, oplysninger, billeder, tegninger, fotografier og/eller andet materiale du videregiver eller indsender til mac2cash.dk betragtes som ikke-fortroligt, ikke-patentbeskyttet information og uden kommerciel værdi. LOGICBOARD.dk ApS vil forsvarligt destruere alle brugerdata der gives i forbindelse med indsendelse af varer så snart betalingen er godkendt, og ingen indsendte data vil blive brugt af LOGICBOARD.dk ApS eller blive videregivet til en 3. mand. Det er udelukkende afsenders ansvar at sikre en backup af data før afhentning eller indsendelse, og LOGICBOARD.dk ApS kan ikke holdes ansvarlig for slettet data fra overgivne varer.

10. Annullering

mach2cach.dk forbeholder sig retten til, at kunne annullere enhver en aftale med umiddelbar effekt. I det usandsynlige tilfælde, at dette skulle ske efter afhentning af varerne vil disse blive returneret til afsender uden omkostninger. Afsender kan annullere en aftale frem til, at varerne er leveret til mac2cash.dk. Er varerne allerede afhentet må afsender betale 300 kr. i forskud for leveringen før varerne returneres.

11. Juridiske rammer

mac2cash.dk's hjemmeside drives og kontrolleres af LOGICBOARD.dk ApS i Danmark. Ved at bruge mac2cash.dk hjemmesiden accepterer du betingelserne og vilkårene samt alle gældende danske love og regulationer. Hvis du ikke accepterer disse vilkår, bedes du venligst lade være at bruge nogle hjemmesider drevet af LOGICBOARD.dk ApS. Alle fordringer vil blive håndteret og vil overholde love i Danmark. Gældende lovgivning i andre områder gælder ikke. 

 

Klar